En vellykket fest starter med god planlægning

Det er vores ønske at alle gæster går herfra med oplevelsen af en vellykket fest. Derfor har vi nedenfor listet erfaringer og vilkår, som sikrer et godt samarbejde hele vejen gennem forløbet.

Arrangementer i huset

Antal gæster
De anførte priser er baseret på minimum 20 voksne kuverter. Har du gæster som har specielle behov, f.eks. diabetes eller allergi er du velkommen til at kontakte os og drøfte mulighederne.

Børn er meget velkommen
Der er mulighed for at aftale særlig børnemenu. Ellers afregnes maden til børn under 12 år med ½ pris.

Inklusiv betjening og pyntning
Priserne er inklusiv betjening, festlig pyntning af bordene med blomster og levende lys samt isvand under middagen. Ønsker du specielle blomster/blomsterarrangementer kan du kontakte vores blomsterleverandør gennem os. Du må så påregne et evt. tillæg til prisen.

Når musikken stopper
Musikken stopper altid når natmaden serveres. Dette gælder også jukeboks. Natmaden serveres senest kl. 02:30. Ønsker du at arrangere mere end 2 musikere, så bør du kontakte os, så vi kan få aftalt opsætning og sammen sikre plads nok til både musikken og gæsterne.

Pris- og afregningsvilkår
Stigende råvarepriser gør det nødvendigt én gang om året i januar måned at efterse vores menukort, og regulere priserne såfremt stigninger har fundet sted. Undtaget er eventuelle afgifts- og momsstigninger som følger finansloven.

Arrangement i huset kan afregnes samme dag eller vi fremsender en faktura, der skal betales netto kontant inden 8 dage efter modtagelse af faktura. Herefter beregnes og pålægges renter af det skyldige beløb med 1,5 % pr. påbegyndt 30 dages overskridelse.

Ved arrangementer over 80 personer forbeholder vi os ret til at opkræve op til 50% af den forventede slutregning til betaling senest på dagen for arrangementet. Samlet faktura, fratrukket det indbetalte beløb, fremsendes herefter til betaling netto kontant inden 8 dage efter modtagelse.

Tidsfrister
For at vi sammen kan sikre at festen bliver så vellykket som overhovedet muligt, beder vi dig venligst overholde nedenstående tidsfrister:

Senest 30 dage før festens afholdelse beder vi dig venligst kontakte os for en festaftale. Vi skal have aftalt følgende detaljer:

Ca. antal deltagere
Menu samt vine
Bordopstilling samt farver på duge og bordpynt
Eventuel musik

Senest tirsdag før arrangementets afholdelse beder vi dig kontakte os med det endelige og bindende deltagerantal. (Se venligst justerings- og annulleringsbetingelser længere nede).

Senest torsdag kl. 12.00 før arrangementet skal vi have en bordplan.

Lokalereservationsgebyr
I forbindelse med bestilling fremsender vi en ordrebekræftelse og opkrævning på depositum på kr. 2000,-. Depositummet er en gensidig bekræftelse på reservationen og skal betales inden 14 dage. Depositummet fratrækkes 100% den endelige regning.

Annulleres selskabet tidligere end 4 måneder fra arrangementsdatoen tilbagebetales beløbet fratrukket kr. 500,- i administrationsgebyr. Annulleres selskabet senere end 4 måneder fra arrangementsdatoen tilbagebetales beløbet ikke, men dækker administration, hidtidig planlægning og tab.

Justerings- og annulleringsbetingelser
Nedjustering indtil 10% af deltagerantallet kan indtil tirsdagen før arrangementets afvikling ske omkostningsfrit.

Ved selskaber i huset på under 20 kuverter skal der afregnes for minimum 20 voksne plus eventuelle børn.

Vi er medlem af Horesta – brancheforeningen for hotel-, restaurant- og turisterhverv. Ved afbestilling af selskaber og mad-ud-af huset henholder vi os til Horestas gældende regler.

Annullering skal altid ske skriftligt pr. e-mail eller anbefalet brev.

Generel information
Alle drikkevarer i forbindelse med arrangementet skal købes hos Restaurant Kongelunden.

Hvis du har ønske om selv at medbringe kage e. lign. til kaffen efter middagen, skal det aftales med os i forbindelse med planlægningen. Medbragt kage til kaffearrangement før middagen afregnes med kr. 15,- pr. kuvert (se i øvrigt menukort).

Rygning i Restaurant Kongelunden er desværre ikke tilladt. Fra den 15. August 2007 må der ikke længere ryges indendørs på danske arbejdspladser – hverken offentlige eller private. Vi følger selvfølgelige den beslutning, og derfor er vi nød til at henvise rygere til den friske luft udenfor, når der skal ryges. Skulle der falde en dråbe vand, må rygerne låne vores paraplyer, der står ved udgangene.

Mad-ud-af huset

Mad-ud-af huset betales kontant ved levering. Ønsker du faktura eftersendt, pålægges et fakturagebyr på kr. 150,-.
Medmindre andet aftales, skal service leveres retur senest førstkommende onsdag efter arrangementet. For evt. afhentning af service opkræves kr. 375,-.
Der gælder samme annulerings- og justeringsbetingelser som ved arrangementer i huset (se ovenfor).

Vi vil gerne hjælpe

Er du i tvivl eller har spørgsmål til arrangementet må du endelig kontakte os. Vi vil gerne dele ud af vores erfaringer med, hvordan du og gæsterne får den bedste oplevelse.

Tag et kig på menukortet

Her får du et udvalg der kan tilfredsstille selv de mest kritiske smagsløg. Vi laver spændende gourmetmad, som vi selv kan lide. Har du specielle ønsker er du velkommen til at kontakte os, så finder vi ud af det. Se mere om vores menuer og retter her.